Stempler pr. besøg eller pr. køb: sådan vælger du.

Skal dit stempelkort give stempler pr. besøg eller pr. køb? Det er et af de første valg, du træffer, når du sætter et digitalt stempelkort op, og det afgør, hvad kortet faktisk belønner: at gæsten kommer igen, hvor meget gæsten køber, eller hvor mange penge gæsten lægger. Her er de tre regler side om side, så du kan vælge den, der passer til din forretning.

De tre regler kort fortalt

Et stempelkort kan omsætte en scanning til stempler på tre måder.

Ét stempel pr. besøg. Hver scanning giver ét stempel, uanset om gæsten køber én kaffe eller fire. Det er den enkleste regel, og den, de fleste caféer bruger. Gæsten forstår den med det samme: "Hver gang du kommer, får du et stempel."

Stempler pr. vare. Medarbejderen indtaster et antal ved scanningen, og gæsten får ét stempel pr. vare. Køber gæsten tre pizzaer, giver én scanning tre stempler. Du navngiver selv enheden, så kortet siger "pizza" eller "klipning" i stedet for et generisk "stempel".

Stempler pr. beløb. Medarbejderen indtaster bonens beløb, og systemet regner ud, hvor mange stempler det giver. Sætter du ét stempel pr. 50 kroner, giver en bon på 149 kroner to stempler: der rundes altid ned, aldrig op. En bon under grænsen registreres stadig som et besøg, men giver intet stempel.

Hvad reglen ikke ændrer

Uanset hvilken regel du vælger, er én scanning stadig ét besøg. Det er vigtigt, fordi flere dele af et loyalitetsprogram bevidst tæller besøg og ikke stempler:

• Niveauer. En gæst rykker op i niveau ved at komme igen, ikke ved én stor ordre. Ellers kunne en enkelt firmabestilling købe VIP-status. Læs mere om opbygningen i guiden til loyalitetsniveauer.
• Stimer. En stime belønner faste besøg i træk, så den tæller også besøg.
• Statistik over besøg. Dine tal for, hvor ofte gæster kommer, er de samme, uanset regel.

Stempelkortet selv, altså hvor langt gæsten er, hvornår en belønning låses op, og hvad en indløsning koster, følger stemplerne. Det betyder, at du kan lade storkøberen nå belønningen hurtigere uden at give hende et højere niveau, end hendes besøg berettiger til.

Pr. besøg: når vanen er det, du belønner

Ét stempel pr. besøg passer, når gæsterne køber nogenlunde det samme hver gang. En kaffebar, et bageri med faste morgenkunder eller en frisør, hvor ét besøg er én klipning, har ingen grund til at gøre det mere indviklet.

Fordelene er tydelige. Der er intet at indtaste, så stemplingen tager et øjeblik, også i morgenkøen. Gæsten kan regne sit kort ud i hovedet. Og budskabet på skiltet er én sætning.

Ulempen er, at reglen ikke skelner. Gæsten, der henter kaffe til hele kontoret, får det samme stempel som gæsten, der køber en enkelt espresso. Hvis det sker sjældent, er det ligegyldigt. Sker det ofte, er det et tegn på, at en af de andre regler passer bedre.

Pr. vare: når der er én tydelig kernevare

Stempler pr. vare giver mening, når én bestemt vare er grunden til, at gæsten kommer, og gæsterne ofte køber flere af den ad gangen. Pizzeriaet er det klassiske eksempel: familien, der bestiller fire pizzaer fredag aften, er mere værd end parret, der deler én, og stempelkortet kan sige det højt. Guiden til stempelkort i pizzeriaer går i dybden med netop den situation.

Det gør kortet meget konkret. "Den tiende pizza er gratis" er lettere at forstå end et pointsaldo, og gæsten kan se på kortet, at det handler om pizza.

Prisen er et ekstra tryk ved kassen: medarbejderen skal indtaste antallet. Det tager få sekunder, men det skal sidde på rygraden, især når der er travlt. Bestem også, hvad der tæller. Tæller en børnepizza? Tæller en salat? Jo tydeligere du er, jo færre diskussioner ved disken.

Pr. beløb: når kurvene er vidt forskellige

Stempler pr. beløb passer til forretninger, hvor ét besøg kan være alt fra en lille handel til en stor. En butik, en slagter eller en restaurant med både frokostgæster og selskaber får et kort, der belønner det, gæsten faktisk lægger hos dig. Butikkerne har deres egen gennemgang i guiden til loyalitetsprogrammer i butikker.

Grænsen er det vigtigste valg. Sætter du den for højt, giver de små handler aldrig et stempel, og de gæster, der kommer oftest med små kurve, mister interessen. Sætter du den for lavt, fylder én stor handel hele kortet. Et godt udgangspunkt er at sætte grænsen tæt på din typiske bon, så en almindelig handel giver et stempel eller to.

Husk, at et stempelkort pr. beløb i praksis ligner et pointsystem. Det er fint, men kortet skal stadig være let at læse. Hvis du overvejer et rent pointsystem i stedet, kan du se forskellen i point eller stempler.

Loftet pr. scanning er dit sikkerhedsnet

Ved stempler pr. vare og pr. beløb kan du sætte et loft for, hvor mange stempler én scanning højst kan give. Det er ikke et mål, men en beskyttelse mod tastefejl: skriver en medarbejder 50 i stedet for 5, bliver tallet skåret ned til loftet, og medarbejderen får det at vide på skærmen. Sæt loftet lidt over din største almindelige ordre, så rigtige storkøb går igennem, og fejl ikke gør.

Sådan vælger du på fem minutter

Stil dig selv tre spørgsmål.

1. Køber gæsterne nogenlunde det samme hver gang? Så vælg pr. besøg. Det er det enkleste, og enkelt vinder ved kassen.
2. Er der én vare, gæsterne ofte køber flere af? Så vælg pr. vare, og navngiv enheden.
3. Svinger bonen meget fra gæst til gæst? Så vælg pr. beløb, og sæt grænsen tæt på din typiske bon.

Er du i tvivl, så start med pr. besøg. Det er den regel, gæsterne forstår hurtigst, og den, dit personale lærer hurtigst. Du kan altid skifte, når du har set, hvordan gæsterne faktisk handler. Og uanset regel skal belønningen passe til, hvor hurtigt kortet fyldes: tre stempler på én pizzaaften betyder, at belønningen kommer hurtigere, end den ville pr. besøg. Hvis du vil se, hvordan reglerne fungerer på et rigtigt digitalt stempelkort, er det første sted at kigge.